Ændringer i nyhedsbreve og særmeddelelser i 2020

Info bliver snart lukket for ikke-medlemmer

Danmarks Rejsebureau Forenings nyhedsbreve er tilgængelige for alle, der tilmelder sig det, for eksempel via vores online formular, og det er ikke forbeholdt medlemmer.

Nyhedsbrevet har forholdsvis mange modtagere og bliver også læst, eller i hvert fald åbnet, gennemsnitligt mere end andre nyhedsbreve i samme kategori, når vi sammenligner bredt. Vores kategori hedder ”Rejser og transport”.

Som nævnt i indlægget ovenfor er det blandt andet vores gennemgang af kendelser, læserne klikker på, men det kan også være andre rejsebrancherelaterede nyheder, ugen på sekretariatet eller diverse informationer.

Vi synes, at tiden er inde til, at populære indlæg, herunder kendelser, samt vigtigt, rejsebrancherelateret indhold i højere grad skal være en ydelse til medlemmer og ikke til alle mulige andre. Derfor vil medlemmerne i 2020 opleve, at der i nyhedsbrevet vil være historier, man skal benytte login for at kunne læse.

Flere særmeddelelser i 2020

Samtidig vil vi også sende flere særmeddelelser. Særmeddelelser er kun til medlemmer og har aldrig været henvendt til andre, men i 2020 vil vi låse flere af informationerne i særmeddelelserne, så de for eksempel ikke ligger frit tilgængelige på hjemmesiden.

Flere læsere

Vi vil gerne opfordre til at alle i virksomheden får mulighed for at modtage både nyhedsbreve og særmeddelelser. Kontakt os derfor for at få mere information om, hvordan man kan få et medlemslogin og komme på modtagerlisten for nyhedsbreve og særmeddelelser. I kan skrive til drf@travelassoc.dk eller til Louise Alkjær på lal@travelassoc.dk.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk